Det altafgørende retsprincip
Uskyldsformodningen et det altafgørende retsprincip, som skiller den demokratiske retsstat fra diktaturet. Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Så hvis der er en rimelig tvivl om, hvorvidt den anklagede har begået forbrydelsen, skal vedkommende frifindes. Det påhviler nemlig ikke den anklagede at bevise sin uskyld.
Den største trussel mod fagligheden i skolen er nogle helt forskruede forventninger til læreren
Jeg var glad for Niels Chr. Sauers kommentar til programmet “Pisk eller Gulerod” i bebatsporet på folkeskolen.dk
“Dog vil jeg sige, at Viggo Smitt har fat i en lang ende, når han i andet afsnit pointerer, at vi skal bruge 55.000 lærere, så det er nødvendigt at lægge lærerarbejdet til rette på en måde, som kan takles af relativt almindelige mennesker – der, vil jeg tilføje, skal kunne holde til det et helt arbejdsliv igennem.”
Kritikkens retning
Kritik er en del af den oplyste samtale i et samfund. I forbindelse med udsendelsen kritiserer jeg journalistikken, klipningen og fagkonsulenterne “De fremmeste eksperter”.
Måske har jeg glemt at sige, at jeg “lånte” en god klasse med søde elever og gode forældre af nogle dygtige lærere på den velfungerende Gyvelhøjskole.
I ”Pisk eller Gulerod” forherliger TV2 pseudokreativitet
Det var selvfølgelig ikke uden en vis frygt, at jeg sagde ja til at deltage i TV2-programmet og eksperimentet ”Pisk eller gulerod” – hvor to vidt forskellige undervisningsformer i to 7. klasser bliver testet. Med indledende og afsluttende tests skal programmet afdække, om ”pisken” eller ”guleroden” – den håndfaste klasseledelse eller den udtalte elevfrihed – skaber de bedste resultater. Journalisterne overdriver den sort/hvide vinkling som virkemiddel og har fået lavet noget, som ikke burde have fået støtte fra Public Service Fonden. Med sin helt forkvaklede konklusion er programmet ikke public service. Det er trist; folkeskolen, samfundets vigtigste fællesinstitution, kunne fortjene en langt bedre belysning.
Det var Kim Larsens “De smukke unge mennesker” jeg tænkte på, da jeg her til aften genså de charmerende elever i den daværende 7. D på Gyvelhøjskolen i Galten. Det var nogle fine, men også meget hektiske tre måneder. Tak til eleverne for den tid.
Desværre ser man kun min undervisning og elevernes gode samarbejde med hinanden i glimt. De to ting havde jeg gerne set foldet lidt mere konkret ud, men sådan er vilkårene vel, når man som programdeltager ikke selv kan udvælge de sekvenser ud af 800 timers optagelse, der tages med, fordi det skal koges ned til 2*45 minutter.
