I sin tid som justitsminister lykkedes det den nu afdøde politiker Søren Pape at forbyde den kriminelle bande Loyal to Familia, LTF. Mange mener, at dette blot skjuler problemet, men jeg tænker, at det kan være et virksomt signal. Så lad os bruge tiltaget noget mere.
Lad os forbyde banden Loyal to Landbrug, LTL. For et par år tid siden tabte denne bande en sag mod forskeren Stiig Markager. Men de vandt sådan set alligevel, for sagen var anlagt med henblik på at intimidere dygtige, kompetente og hæderligere forskere. De fleste af dem frygter nemlig det langtrukne mediecirkus omkring retsopgør, selv hvis de er 99,9 pct. sikre på at vinde. Stiig Markager er med sin ret frygtløse person undtagelsen. Så med denne intimidering af Stiigs mere stilfærdige kolleger står der nu 1-0 til ondskaben.
Derfor skylder vores justitsministerium os at gøre noget ved sagen, og begrundelserne ligger lige til højrebenet. Loyal to Landbrug har for ganske nylig udstedt trusler, som er egnet til at fremkalde frygt. Truslerne er af ledende bandemedlemmer fremsat i fuld offentlighed overfor personer, der offentligt tillader sig at ytre uenighed med banden.
Banden havde selv inviteret økonomiprofessor Michael Svarer til deres generalforsamling, men udsatte ham alligevel for følgende…
“-Michael, inden du kom på, sad vi og snakkede om, at du er egentlig modig, for havde det nu været 1824, så havde vi i formiddags været ved at bygge en galge herude bagved og hængt budbringeren” lød kommentaren fra det ledende bandemedlem Holger Iversen.”
Banden og Iversen – som ikke har fortrudt sin udtalelse – forsøgte senere at gøre episoden til en spøg, men i situationen og med kendskab til banden, kan ingen retsindige mennesker være i tvivl om, at det er en slet skjult trussel.
Og et bandemedlem sagde, at man skulle have ”skovlen under” præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
Et andet – desværre indtil videre anonymt bandemedlem – foreslog overfor Altinget, at Bæredygtigt Landbrug afholder et møde ”et sted, hvor der er en voldgrav med stejle kanter”.
De bandemedlemmer, som har fremsat disse trusler, skal naturligvis straffes. En udladelse heraf vil krænke de retsstatsprincipper, som vi ved enhver given lejlighed hylder. Vi kan og må ikke lade principperne forblive i skåltalerne. OG straffelovens paragraf 266 er ikke specielt utydelig på det område:
”Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Og da ikke mindst denne præcisering:
“Stk. 2 Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at truslen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at forhindre den forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat.”
Og når dommene over de truende bandemedlemmer er faldet, bør man så arbejde på at forbyde banden.
Når det er gjort, må og skal det politiske system tage et stort generalopgør med landbruget. Væk med de langvarige syltekrukker, som f.eks. trepartsforhandlinger om minimale frivillige ordninger. Landbruget skal ikke ødelægge vores natur, mens de forhaler enhver forhandling om at gøre det bare lidt bedre. TVANG er en ubetinget demokratisk nødvendighed overfor landbruget. Vores politikere har en entydig etisk forpligtelse til med kort varsel at gennemføre en række tiltag:
- Lavbundsjordene skal ufortøvet tages ud af drift, så Limfjorden og de andre indre farvande ikke kvæles i kvælstof
- Den animalske produktion skal begrænses ganske meget
- Svinebestanden skal især drastisk reduceres. Ikke mindst fordi de enorme svinefarme er reservoirer for noget der kan blive meget værre end Corona
- Pesticider skal udfases hurtigt. Ja vi skal ikke have vores jord og grundvand gjort ubrugeligt for fremtidige generationer
Når vrede landmænd så demonstrerer mod disse uomgængelige tiltag, skal de med alle lovlige midler bremses. Det skal ske med samme fasthed klimademonstranter mødes med.
I usikre tider skal Danmark naturligvis kunne være selvforsynende med fødevarer i en lang periode, hvis det skulle blive nødvendigt, og derfor skal der naturligvis være et landbrug. Men politikerne skal – da ikke mindst af hensyn til forsyningssikkerheden – ikke være håndsky mht. at regulere landbruget. Man kan begynde med at bortskære landbrugsstøtten til alt, hvad der skader klima, miljø og dyrevelfærd.
PS: Banden indikerede allerede ved sin stiftelse sin kriminelle natur ved at give sig selv titlen, Bæredygtigt Landbrug. Det giver mindelser om brutale diktatorer, der lader sig omtale som fredsengle.