Den gode sag
Nogle associerer fejlagtigt udtrykket djævelens advokat til den karakter i en fortælling, der har solgt sin sjæl til djævelen. Den misforståelse blev hjulpet godt på vej af en i øvrigt underholdende film fra 1997 med Al Pacino i hovedrollen, Devils Advocate, der handler om et advokatfirma, der bogstaveligt arbejder for det onde – Al Pacinos rolle afsløres som DEN onde sidst i filmen. Men djævelens advokat, ham fra dagligsproget, arbejder faktisk for den gode sag.
En Lutrende Proces
Processen for helgenkåringer i den katolske kirke foregik før i tiden som en slags retssag, hvor den ene advokat uformelt omtaltes som Advocatus Diaboli, Djævelens Advokat. Hans opgave var anklagerens. Han fremførte altså argumenterne mod helgenkåringen; var dette eller hint mirakel nu ægte? Var den afdødes karakter alligevel ikke helt pletfri? osv.
Den polske Pave John Paul II afskaffede dette system og fik i en rasende fart gennemført et stort antal helgenkåringer. Hvis man ikke er katolik, kan man jo være ganske ligeglad med, hvem der nu er helgener, men det er nemt at forestille sig, at nogle af de kanoniserede hurtigt mister glansen i lyset af uheldige oplysninger, som nu ikke har været prøvet ved ”domstolen” men først senere kommer til de troendes kendskab. Det er også nemt at parallelisere dette til alle mulige andre situationer:
Forsvar for den gode sag
Det er blevet meget almindeligt hos virksomheder og organisationer at italesætte en ny pædagogisk metode eller organisationsteori med en begejstring, næsten som om det var en helgenkåring. Man savner djævelens advokat, både som ham der siger de upopulære ting, men også som kritisk sans hos aktørerne. Det er vigtigt, umådelig vigtigt at huske på, når der til møder på arbejdspladser fremføres en bestemt slags kritik, som faktisk er meget konstruktiv. Mens middelmådige ledere har svært ved at høre kritik og blive udfordret, har virkeligt dygtige ledere altid af egen drift djævelens advokat med til møderne i form af mindst en person, der rationelt udfordrer populære antagelser. Den rigtige titel på figuren i den katolske kirke var i øvrigt Promotor Fidei, Troens Forsvarer, altså en der i høj grad tjente sagen.
Det oplyste grundlag
Den sag der skal tjenes i den verdslige virkelighed på f.eks. arbejdspladser er beslutningen. Beslutningerne om hvilken vej man skal, bør træffes på et så oplyst grundlag som muligt. Det er et uafvendeligt vilkår, at en beslutning skal træffes på et bestemt tidspunkt, på grundlag af de oplysninger man har til rådighed på det tidspunkt. Man bør ikke bebrejde beslutningstagerne noget med udgangspunkt i senere fremkomne oplysninger. Men den italesatte begejstring for en bestemt ide eller metode er en væsentlig, men slet ikke uafvendelig forhindring for de bedst tænkelige beslutninger, og den forhindring er beslutningstagere ansvarlige for at styre fri af.
Djævelens advokat er dyr, meget dyr… at undvære
Jeg vil frejdigt påstå, at man kunne have undgået finanskrisen, hvis man rundt omkring havde lyttet til djævelens advokat. Jeg vil gå så vidt som til at påstå, at det er indlysende. I bestyrelser og direktioner, bør man naturligvis altid hele tiden overveje de mulige negative konsekvenser af økonomiske beslutninger, inden man tager en risiko, som derved gør sig fortjent til betegnelsen kalkuleret. De historier man nu hører om tegner desværre et andet billede; man lyttede ukritisk til ham, jeg vil kalde modparten til djævelens advokat nemlig den karismatiske optimistiske iværksætter. Han er selvfølgelig nødvendig i forretningslivet, men oplagt destruktiv uden modspil. Man bliver ikke svindler af at være karismatisk og optimistisk, men enhver ordentlig svindler har både karisma og en smittende optimisme. Stein Bagger er kun mest groteske eksempel. Ved ansættelse i mange underordnede og dårligt betalte jobs, er man næsten sygeligt optaget af cv med tilhørende referencer. Ganske mange bestyrelser og direktioner udviser ikke en tilsvarende skepsis der, hvor den er nok så vigtig, nemlig overfor en Stein Bagger typer. Der turde ellers være indlysende, at et solidt baggrundscheck er krævet, når man betror en person forvaltningen af store formuer, men tilsyneladende forblænder udsigten til den store nemme gevinst mennesker af hvem, offentligheden med føje kunne forvente et minimum af rettidig omhu, som ville sikre velkonsoliderede økonomiske resultater til gavn for hele samfundet.
Hvad gør djævelens advokat
Djævelens advokat stiller naturligvis de kritiske spørgsmål, men han undersøger også med sund mistænksom aktørernes baggrund og kreditværdigheden hos låntagere, hvis der er tale om noget finansielt, ligesom han spørger hvem, der faktisk har gavn af en bestemt beslutning og om der kan være habilitetsproblemer. Det mest karakteristiske er dog nok en slags tillempet Sokratisk metode til at undersøge beslutningsforslag. Sokrates bringer samtalepartneren til at indse svaghederne ved negere det, vedkommende fremsætter, altså pege på selvmodsigelser og andet, som er indlysende forkert. Teknikken minder om spillet mastermind, hvor den ene spillers tilbagemeldinger bør lede den anden til ved hjælp ad udelukkelsesmetoden at finde den rigtige kombination. I modsætning til spillet, når man ikke frem til at afsløre en sikker løsning, men beslutningsgrundlaget vil blive mere oplyst. Djævelens advokat er hverken Rasmus Modsat eller en ondskabsfuld sarkastiker, men en venlig og kultiveret, energisk og engageret taler. Hvis han er karismatisk undlader at overbevise sine tilhørere ved forførelse, tværtimod opfordrer han dem til også at kritisere det, han siger.
**
Ovenstående er kun begyndelsen. Min undersøgelse af djævelens advokat vil fortsætte. Jeg vil snart skrive noget om det destruktive ved den ”posivitetsfacisme”, som desværre stadig er så udbredt på arbejdspladser. Jeg vil også snart nå frem til en indsnævring med konkrete bud på hvem, hvem der kunne være djævelens advokat for forskellige typer af organisationer og virksomheder.
I næste uge vil jeg oprette en facebookside om sagen – titlen har jeg ikke besluttet endnu. Jeg vil også oprette en side om djævelens advokat her på min hjemmeside, som i punktform skal opliste de ting, jeg selv ville tilbyde at gøre som djævelens advokat.