Foredrag om lærerens rolle som en autoritet i undervisningssituationen
Kan vi forvente, at en moderne skolelærer skal være en direkte krydsning mellem Supermand, Buddha og Jesus? At det skal bero på lærerens karisma, om han eller hun er i stand til at skabe et miljø, hvor eleverne spiller med? Hvor de lytter, engagerer sig og i sidste ende tilegner sig det, vi håber på at finde hos morgendagens dannede og kritisk tænkende mennesker.
I dette debatskabende, inspirerende og personlige foredrag gør Viggo Smitt op med de magiske forventninger til lærerens personlighed. Samtidig retter han en skarp kritik mod dét, han har valgt at kalde Det Didaktiske Trick: Nemlig forestillingen om, at en tilstrækkelig spændende undervisning i sig selv kan afskaffe disciplinære problemer og uro i klasselokalet.
Kampen om klasselokalet skal vindes med andet end poppede tiltag eller såkaldt “naturlig autoritet”. Den skal ifølge Viggo Smitt vindes ved at stille konkrete krav til alle elever og ved at anvende den oprindelige enkle form for klasseledelse. På den måde kan der skabes et miljø, hvor det støjende mindretal ikke længere får lov at ødelægge det for det store flertal af elever, der gerne vil lære noget.
I foredraget giver Viggo Smitt deltagerne et indblik i en række af de strategier, læreren med støtte fra ledelsen kan anvende til at tage kontrollen, øge fagligheden og dermed forbedre arbejdsmiljøet i klassen. Strategier der giver eleverne en undervisning med struktur, ro og dermed plads til fordybelse.
Viggo er ikke bange for at kalde en spade for en spade. Og det gælder heller ikke i dette foredrag, hvor han udfordrer forståelsen af flere af tidens tabuer i skoledebatten. Hør blandt andet, hvordan han mener, vi kan erstatte en uigennemsigtig sindelagskontrol med et stilfærdigt krav til alle elever om at udvise pli. På den måde kan en Oplyst autoritet komme i fokus og løfte fagligheden, samtidig med at trivslen vil øges markant.
Foredraget er velegnet til pædagogiske dage og til konferencedage for skoleledere.
Livfulde foredrag og debatoplæg
Jeg holder foredrag. Foredrag med indføling, nerve og kant.
Foredragene er seriøse, men afvikles altid med et glimt i øjet, i en veloplagt munter atmosfære.
Mine emner er oftest filosofiske eller pædagogiske, men jeg giver mig også af med oplæg om aktuelle politiske begivenheder.
Målrettede foredrag og debatter
Med en passende tidsfrist udvikler eller tilretter jeg gerne foredrag til et bestemt publikum eller en speciel anledning.
Desuden er jeg en effektiv ordstyrer under debatter.
Skarp og provokerende
Jeg viger ikke tilbage for skarpe problemstillinger og provokerende udsagn og angriber gerne, hvad jeg opfatter som populære misforståelser, ikke mindst når det handler om skole og undervisning.
Omvendt forsvarer jeg – uden politisk konservatisme – gerne filosofisk tankegods af lidt ældre dato. Især er jeg fascineret af den græsk romerske antik, som for mig er vores store fortælling.
Jeg har en uformel tilgang og kan komme i dialog med alle slags mennesker.
Er du træt af golde, gustne overlæg og smålige politiske petitesser?
Måske tænker du: Hvor blev oplysningstidens store idéer af?
Hør om:
Oplysningstænkeren Thomas Paine (1737 – 1809)
- Den engelske oprører, der regnes blandt USA’s Founding Fathers.
- Den internationale aktivist, der var medlem af den franske nationalforsamling under revolution.
- Den republikanske rebel, der risikerede sit eget liv i forsøget på at redde en konges
Politikeren og manden med den enestående integritet, der trods sin beskedne herkomst, donerede en personligt indtjent formue til den amerikanske kamp for uafhængighed. Men mest af alt filosoffen og forfatteren, hvis pen for alvor udbredte tankerne om frihed og lige rettigheder.
- Hvordan styrer man sit eget liv myndigt i et moderne hav af forvirrende signaler?
- Hvornår er man et godt menneske?
- Hvad skal fylde tilværelsen?
Det handler om dannelse
Dannelse kan føres tilbage til det oldgræske Paideia, men har i vores sprogbrug især rødder tilbage til den tyske nyhumanisme og dens forståelse af antikken.
Dannelse er for alle mennesker og handler om at overskride sig selv for at blive medlem af et fællesskab. Det sidste er ganske forskelligt fra en mere mekanisk og selvcentreret selvrealisering.
Til dannelse hører den viden, der kaldes almen dannelse, men viden udgør ikke i sig selv dannelse. Etikette er kun en lille del af dannelsen, mens etik er dens grundlag.
Er selvopofrelse nødvendig for at kunne kalde sig et godt menneske, eller bliver der også plads til ens egne behov?
Hvordan undgår man, at ligegyldige data og trivielle konflikter fylder tilværelsen, så der ikke bliver plads til stjernestunder og latter.
Nydelsens filosofi
Har man lov, bare fordi man har lyst?
Eller har man bare lov at have lyst?
Er lykken vilde fester eller stille liv?
Nydelse i dit liv
Bliv opløftet af historien om den store græske tænker Epikur, hans stilfærdige nydelsesfilosofi, hans forgængere de ”vilde” hedonister og hans modstandere stoikerne.
Men hør også den smukke fortælling om historiens langsomme æresoprejsning til ham efter de tidlige kristnes voldsomme fordrejning og fordømmelse af hans tanker.
Bliv ikke mindst inspireret til overvejelser om nydelsens plads i dit eget liv.
- Hvornår ved man noget?
- Hvordan er vores viden om tingene?
- Skal undervisere udvikle egenskaber eller kundskaber hos de underviste?
Fra Platon til Popper.
- Hvordan så den antikke atommodel ud?
- Hvordan opstod denne model?
- Hvordan genopstod atommodellen?
Fra før Sokrates
Den atommodel, der efter en “pause” på 2000 år blev genoptaget tidligt i 1800 tallet, er – som fysikken selv – et barn af den græske filosofi.
Den atommodel, vi kender fra Demokrit -og som han har fra sin læremester Leukippos – var et resultat af de førsokratiske tænkeres overvejelser om væren. Man var optaget af at finde noget stabilt i en fluktuerende verden.
Fra Epikur til Niels Bohr
Efter Athens klassiske periode genoptager Epikur omkring 300 f.kr. atomteorien, men bruger den mest til sit etiske projekt: den materialistiske hedonismefilosofi. Hvilket omkring år nul er dokumenteret hos den romerske digter Lukrets.
Ideen om stoffet som opdelt i atomer overvintrer ved at blive nævnt i forskellige lærde værker, men først da den britiske kemiker John Dalton tidligt i 1800-tallet bruger den meget konkret til at opstille simple molekylemodeller, begynder den moderne atomteoris historie.
Den historie afrundes med Niels Bohrs atommodel i begyndelsen af 1900-tallet.
