50 52 56 02 hoeatos@hotmail.com

Noget om Stress

Skolen stresser lærerne, eller mere præcist; for en bare almindelig samvittighedsfuld lærer er en fuldtidsstilling i folkeskolen en stor mundfuld.

Stress er en folkesygdom, og der er masser af statistikker, der viser hvilke erhvervsgrupper der mest stressede osv. Men mit ærinde er ikke statistik. Derimod har jeg helt uvidenskabeligt bemærket, at der på lærerværelser rundt omkring altid er mindst et par stykker, som er nede med stress. Så jeg vil give et bud på, hvad der er særligt stesssende ved lærerarbejdet.

Det er ikke arbejdsmængden. De fleste har prøvet, at arbejde hårdt og længe, blive trætte for herefter at sove fint og tage fat igen næste morgen. Det er vist efterhånden almindelig kendt, at modstridende krav og uoverskuelige opgaver udløser stress. Lærejobbet er fyldt med den slags.

Fag

Det første krav til en lærer er faglighed. Man bruger det skrækkelige ord fag-faglig, når man vil forklare, at det er hans egen viden om selve det fag, han underviser i, der er på tale. Modstillingen er hans fagdidaktiske kompetence – dygtigheden til at undervise i faget. Her er det første smertepunkt. Det er nemt at forstå, hvor vigtigt det er, at læreren kan sit fag. Det er også nogenlunde nemt at forklare, hvad der menes med det. Derimod har der altid været stærke uenigheder om undervisningsmetoder. Lærerens dygtighed på det område, bliver også tit forvekslet med hans popularitet. Man skulle næsten tro, at det er som konsekvens heraf, at nogen har opfundet det skrækkelige begreb relations-kompetence.

 

Relation

Alle kan huske en lærer, de havde et særligt godt forhold til og som derfor inspirerede dem til interessere sig for et bestemt fag. Nu skulle man være godt tosset, hvis man ville benægte, at positive relationer til underviseren fremmer indlæring. Stressfaktoren for lærerene ligger i, at man med et udtryk som relations-kompetence italersætter en forventning om, at den enkelte lærer skal skabe en positiv relation til samtlige de måske mere end hundrede elever, han underviser. Man er faktisk ikke herre over, hvem der kan lide en, og der skal som bekendt to til tango.

Positive relationer er ikke noget, der kan kræves, men noget, man kan håbe på, udvikler sig. Hvis man vil øge sandsynligheden for den udvikling, skal man reducere stressfaktorerne i lærernes hverdag.

Det man kan kræve af lærerne er en høflig og venlig omgangstone med eleverne. Hvis man er realistisk og kender skolens hverdag, skal man endda give plads til, at der kan ryge en finke af fadet.

 

Hid og Did

En anden stressfaktor, som ikke er så svær at få øje på, er de mage ting man vil med skolen: lejrskole, udflugter, idrætsuger, medborgerskabsuger og emneuger. En bestemt type elever bliver faktisk også stressede af de tiltag, og selvom de fleste elever måske føler sig underholdt, er det faglige udbytte mere end tvivlsomt. Det man ofrer er den daglige rugbrødsundervisning, med de ikke så ophidsende, men nødvendige gentagelser. Hvis man er gået i gang med procentregning i uge 40, men har idrætsuge i uge 41 og efterårsferie i uge 42, så har eleverne glemt det hele, når de møder mandag morgen i uge 43. Den samvittighedsfulde rugbrødslærer, ham/hende der føler et ansvar for elevernes tilegnelse af det almindelige pensum, kan nu – tidpresset og frustreret – begynde forfra med procentregning.

 

De magiske forventninger

Da jeg læste nedenstående liste op for en fagfælle, mente han, at jeg havde skabt en overdreven parodi på de krav, man ser i jobannoncer for lærerstillinger. Men punkterne er sakset direkte ud af en jobannonce fra en nystartet privatskole. På en privat grundskole kunne man netop ellers have fravalgt noget og koncentreret sig om noget andet, men nej, nedenstående liste er nærmest et ”modekatalog” over alle magiske forventninger der er til folkeskolelærere. Jeg har andre steder udtrykt det sådan, at forventningerne til læreren nærmest kræver, at han er en krydsning mellem Jesus, Budda og Superman:

 

Vi forventer at

 

  • Du har et ønske om at arbejde på en skole, hvor høj faglighed, respekt og tryghed samt et godt arbejdsmiljø vægtes højt.
  • Du er læreruddannet eller har tilsvarende kvalifikationer.
  • Du har gode IT- kompetencer.
  • Du er god til klasseledelse, er tydelig i din undervisning, og tydeliggør forventninger, aftaler og retningslinjer.
  • Du arbejder i overensstemmelse med skolens målsætninger og værdier.
  • Du ser det tætte og professionelle teamsamarbejde som en nødvendighed i forhold til at optimere læringsmiljøet i klasserne.
  • Du har indsigt i at målfastsætte og arbejde med evaluering og feedback.
  • Du er nærværende og kan motivere dine elever gennem engagement og forskellige undervisningsmetoder, herunder anvende potentialefokuseret undervisningsdifferentiering.
  • Du er bevidst om, at du er rollemodel for både dine og de øvrige elever på skolen.
  • Du er god til konflikthåndtering.
  • Du har humoristisk sans og er en udadvendt person, som evner den gode dialog med elever, forældre og kollegaer.
  • Du ser et tæt skole-hjem-samarbejde som en styrke.
  • Du ser den enkelte elev, er empatisk og aktivt lyttende.
  • Du medvirker til at sikre høj trivsel for alle elever, så de oplever tryghed og at være en del af fællesskabet.
  • Du møder veloplagt og forberedt til tiden.

 

 

Jeg kan især godt lide kravet om humoristisk sans – mon ikke det bliver nødvendigt.

 

 

/Skolemesteren